Maj måneds anden photowalk gik til Hindsgavl slotspark mandag den 29. maj. Turen er efterhånden ved at være en tradition. I år bød vejret ikke på solskin, men stille overskyet vejr, som var skønt nok endda. V var 15 medlemmer, der nød et par hyggelige timer sammen. Slottets nytte og skærehave bød på mange smukke motiver, der var egnet til makro. Parkens rododendron stod i fuldt flor og Lillebælt er som altid skøn at fotografere.
Vi fordelte os i små grupper og snakken gik lystigt rundt blandt medlemmer. Der blev udvekslet erfaringer med stativer og ringflash til makro og makrofotografering i det hele taget. En enkelt havde også lige brug for at få styr på nogle knapper på kameraet.
Efter et par timer i parken gik vi tilbage til bilerne og nød Birthes skønne kage, som efterhånden også er ved at være en klassiker, og det er vi flere, der bestemt ikke har noget imod.