En usædvanlighed at afholde klubaften en onsdag.
Der var mødt 10-12, heraf et par nye (som sædvanligt). Per tog sig pænt af de nye, og gav dem en rundvisning.
Til aftenens emne havde Per opstillet en lille racerbane, og der var akkurat plads til at vi kunne gå bordet rundt, og så fik vi ellers kam til håret!
Umiddelbart så det let ud, at skulle tage et billede, så bilernes lys ville fremstå som lysstriber EFTER køretøjet.
Jeg lykkedes – næsten – med et enkelt billede – kompositionen taler vi ikke om, og jeg tror slette-knappen skal flittigt i brug i de små hjem! Min slette-knap blev brugt flittigt, og det ene der “lykkedes” er heller ikke værd at gemme, så …….
At sætte en flash på kameraet kan stort set alle finde ud af, men at indstille den og kameraet så man får et bestemt resultat – det vist en anden snak.
Tror vi er et par stykker der ser frem til en teknikbasker om brug af flash. Jeg “lykkedes” med et enkelt billede – kompositionen taler vi ikke om.
Tekst: Carl-Erik Ravn