Flere af klubbens medlemmer har været i Island på fototure og deres billeder ville vi andre gerne se. Birthe Falk, Henning Jensen og Lars Barsløse ville gerne vise dem frem, så på denne aften blev øjnene forkælet med skønne og flotte billeder fra den fotogene ø. Åbne landskaber, varme kilder, den blå lagune, fugle og bjerge blev vist frem og de tre medlemmer fortalte om deres erfaringer med at rejse og fotografere på Island.