Sidste år var vi på Mandø i sommerferien. Det var en fin tur, så vi tog til Mandø igen i år. Mandø er en ø med mange fugle, smukke strande, søer og et tidevand, der får landskabet til at skifte karakter.
For at få det til at passe med tidevandet, var vi der over ved middagstid og lagde ud med lige at få lidt at spise inden vi gik ud og udforskede landskabet med vandflasker i fototasken, da det var virkelig varmt og solrigt.
Vi mødtes igen til eftermiddagskaffen med boller og kage. Efter at have fået lidt ny energi kørte vi ud på nordspidsen af Mandø og blev forundret over det, vi så. En af de mindre fuglesøer var helt udtørret og lignede mere et ørkenlandskab, hvilket Per benyttede til lidt leg med sine kugler.
En dejlig tur, der nok skal gentages til næste år. Blot til april måned, så vi kan opleve invasionen af gæs på Mandø og det store fugletræk.
Foto: Per Berg, Birthe Falk, Karin Laursen, Ulla Abildgren, Christen Bruun.