For år tilbage havde vi besøg af naturfotograf Vinni Bruhn. I år var der tid til et gensyn, så mandag den. 30. oktober havde vi inviteret Vinni til Fredericia. Og vi glædede os til gensynet. Vinni er inspirerende at høre på og hun viser mange flotte billeder. Alle billeder ledsages af en levende fortælling om hvordan de er blevet til. Således også denne gang, hvor Vinni havde mange nye billeder med. Bla. af sulerne på Helgoland, som flere fik lyst til at tage til .
Vinni gav også tips og tricks til naturfotografering. Hvilket udstyr, objektiver, camouflage og gode steder at tage hen.
Mange var mødt op i Pakhuset for at høre Vinni fortælle om sin passion.
I dagene efter foredraget var flere i bla. Hindsgavl Dyrehave for at fotografere rådyrene og kronhjortene i deres brunstaktiviteter. Dejlig når medlemmerne inspireres til at komme ud med kameraet.
Foto: Bo Krüger, Henning Jensen, Frank Larsen, Ole Bram.