Endnu engang var Modlys emnet for den faste klubaften i august og den aften ville 17 medlemmer gerne deltage i.
Og endnu en gang, stillede Sarah velvilligt op som model.
I løbet af ugen havde et par klubmedlemmer fotograferet på kunstskibet Bibiana, som lå i Fredericia Gammelhavn. Vi fik lov til at bruge skibet som location for modlysbillederne, så Sarah blev iklædt en bodystocking og fik 9 meter stof stukket i hånden og så blev hun hjulpet op på taget af skibets forpeak imellem de flotte sejl. Som altid når det er aftenbilleder , er solen og lyset en ubekendt faktor, men vi nåede lige at få en times tid med en ganske fin solnedgang med billeder på både skibet og på FredericiaC´s udkigsplatform.
Marianne fra klubben havde også velvilligt taget sin hund med og det lykkedes også for nogle at skyde nogle rigtig fine billeder af den.
Alt i alt en rigtig fin aften hvor vi vakte opsigt på havnekajen og bød velkommen til et nyt medlem, Susan.