Mandag den. 27. februar blev den årlige generalforsamling afholdt i Det Bruunske Pakhus. Henved 24 medlemmer var mødt op, heraf to helt nye. Velkommen til dem.
Formanden Bo Krüger bød velkommen og inden han åbnede selve generalforsamlingen, blev vinderen af klubbens minifotomarathon kåret. Den blev afholdt den. 15. februar. Vinderen blev Marianne Roed Jensen med sin fortolkning af de to emner, skygge og symmetri.
Tillykke til Marianne.
Herefter åbnede Bo generalforsamlingen med valget af Jens Schau som ordstyrer.
Formandens beretning blev fremført, regnskab for 2016 og budgetforslag for 2017 præsenteret, inden vi gik videre til de resterende punkter.
Der blev efterlyst forslag til indkøb og andet, der kunne komme klubbens medlemmer til gode.
Efter at have været igennem alle punkter, takkede ordstyreren for god ro og orden og der blev budt på drømmekage.
Referaterne fra generalforsamlinger kan ses under fanen bestyrelsen.