Den 15 november var lige over 20 medlemmer mødt op i de gamle klublokaler for at høre og blive klog af Kurts viden om portrætfotografering. Kurt fortalte levende om sin passion om portrætfotografering og nævnte navne som Helga Theilgaard. Hun afholder kurser, som dog er dyre og for mere eller mindre professionelle fotografer. Vi lærte om at et portræt skal fange, fængsle og fornøje os for at det kan bestå og have gyldighed. Vi lærte også om fokusplan og hvad det betyder for portrættets proportioner. Og hvordan denne viden giver meget bedre portrætter.
Efter Kurts oplæg blev vi delt op i tre grupper i tre forskellige rum, hvor vi på skift og en af gangen kunne øve os i vores nye viden. I et af rummene guidede Bo i at bruge forskellige modifyers til lys-sætning til portrætter.
Det var en lærerig aften, som sluttede sent, da mange skulle igennem studiet, hvor vi på denne aften havde besøg af en ny model.