Der var mødt 15 medlemmer op, samt et nyt medlem.
Til aftenens emne havde vi valgt ”mini fotomarathon” for ligesom at komme ud og prøve hvad det vil sige at arbejde med på forhånd, ukendte emner.
Bestyrelsen gik i enerum nogle minutter, og kom frem til 3 emner vi skulle ud og arbejde med frem til kl. 21, hvorefter vi mødtes i klubben og delte ud af den erfaring man havde gjort sig ”ude i marken”. Emnerne var: FORÅR, REFLEKS, STRUKTUR
Der blev traditionen tro budt velkommen, “sidste nyt fortalt”, og en masse summen og snakken (klargøring af gear) inden man gik ud i byen og for at finde de 3 motiver.
Lad og sige det sådan, at det var en udfordring for alle – og vi glæder os til at se resultaterne på næste klubaften d. 27/4 kl. 19:00
Tekst: Bo Krüger