Den 18 April tog vi en lille flok på 1 dame og 5 mand til det nord Jyske, nærmer bestemt Gl. Skørping til årets første Hillclimb, det var en aftale som var lavet med gutterne fra HMS (Historisk motor sport)
Nogle ankom kl 07:00 og resten ved 7:45 tiden og fik straks vores presse veste udleveret, en go briefing af formanden for HMS, hvor efter vi blev præsenteret for et dejligt stort morgen tag selv bord. Med mad i maven og højt humør, var vi ved at være klar på dagens opgave, nemlig at fotografer de gamle flotte biler, i pitten, på banen og stemningen til sådan et motorløb.
Dagen går for fuld fart i gang da bilerne begynder at køre til start, det er tidskørsel så der er 30-60 sek. Mellem bilerne så man kan lige nå at tjekke indstillinger på kameraet og se om det dur inden den næste bil kommer hammerende forbi. Der bliver taget mange billeder og vi hygger os.
Til middag bliver der serveret ”dagens varme ret” som også er sponseret af HMS som tak for hjælpen med alle billederne. Efter et dejligt måltid, tager vi fat på den sidste del af dagens foto sjov. Sidst på eftermiddagen takker vi af for denne gang da vi har fået biler nok for en dag, men vil på ingen måde være oplevelsen for uden. Og dem kommer der flere af da HMS gerne vil have os med til deres arrangementer i fremtiden, og det er jo dejligt med den mulighed som fotoklub, at man har udfordringer liggende rundt om hjørnet.
Takker for en dejlig dag til alle som var med.
Tekst: Dann Munk