Det er sidste mandag i januar måned og der er legestue i fotoklubben.
Vi skal lege med lys og portrætter. Ideen var at lave 3 stationer – 1. hvor vi har lavet et rigtigt studie med beautydish und alles, 1 hvor vi kun bruger speedlight flashes og 1 hvor vi lege med hvad der nok findes i et hvert hjem. Det skal vise sig at blive nogle spændende timer, hvor vi udfordrer hinanden – der uddeles tips og tricks. Vi har søde modeller, som har tålmodighed, som små engle – tak for det piger ! Der bliver gået til stålet og alle kommer rundt til alle tre stationer og får lavet nogle fede skud med forskellige forudsætninger. Jeg har indtryk af, at alle får noget med sig hjem og ikke mindst så har vi en fed stemning med masser af aktivitet fra start til slut.
Tak for en god aften
Skrevet af Ivan Sommer